Mind Map – det handler om overblik
Mind Map teknikken går ud på at udarbejde et mønster af notater fremfor at notere lineært. Metoden appellerer både til forstanden og til kreativiteten og får ofte skjulte talenter frem hos brugeren. En Mind Map er at sammenligne med et landkort – med ét blik kan du overskue dine notater.
Hvorfor deltage?
Kurset “Mind Map teknik” handler om, hvordan du:
- Skaber overblik f.eks. i forbindelse med planlægning af små og store opgaver.
- Kan være kreativ “på kommando”, for eksempel når du skal i gang med en tale, en artikel eller et større projekt.
- Får relevante notater ned på papiret ved møder – også i de situationer, hvor der bliver sprunget i emnerne.
- Gennemgår en artikel, en rapport eller andet fagstof – og ved samtidig at udarbejde en Mind Map får styr på såvel de store linier som detaljerne.
Mind Map er et mønster af notater, der appellerer både til højre og venstre hjernehalvdel.
Det såkaldte geni er blot den, der ser tingenes mønster i detaljernes forvirring lidt før gennemsnittet.
Ben Schan