Præsentationsteknik
– Hvordan tryllebinder jeg mine tilhørere?

Det er et af de i alt 101 spørgsmål, du får svar på i denne bog.
Kirsten Andersen og Claus Bekker Jensen har skrevet flere bøger om emnet i forvejen, men har her slået sig sammen med deres samarbejdspartnere, Sven Ole Schmidt og Anni Bjørn, der begge baggrund i skuespillerfaget. Alle fire forfattere står selv ”på scenen” igen og igen. Her får du deres erfaringer og hjerteblod.

Bogen er inddelt i afsnittene:

• Forberedelsen – brug opmærksomhedskurven
• Glæd dig over spørgelystne tilhørere
• Nu skal I bare høre … Om storytelling
• Lad kroppen tale
• Vi kan ikke høre dig
• Og nu til ordvalget
• PowerPoint – Åh nej, ikke flere bulletslides
• Tænk, hvis man lige kunne tegne
• Lav en personlig drejebog
• Carpe diem – Grib nuet og improviser
• Skab nærvær
• Den store forsamling
• Kunsten at tryllebinde – også den udfordrende gruppe
• At undervise er at vise et under
• Så er der fest

Hvornår skal man tage spørgsmålene?

Generelt anbefaler vi, at man tager spørgsmålene løbende – simpelthen fordi det giver dynamik og variation – og spørgsmålene kommer derved til at virke som highlights. Hvis spørgsmålene er af opklarende karakter er det endnu vigtigere, at de bliver taget med det samme – ellers er der risiko for, at tilhøreren/tilhørerne ikke kan koncentrere sig om det efterfølgende, fordi de fortsat sidder og mangler – måske et vigtigt svar.

En fin måde at gøre det på er at tage spørgsmål løbende, og når så afrundingen nærmer sig, kan man sige. ”Der er nu tid til endnu et par hurtige spørgsmål – inden jeg runder af”. Så har formidleren signaleret, at han eller hun kan nå lidt flere spørgsmål – og at de skal komme nu og ikke efter at vedkommende har afsluttet præsentationen – apropos det med at lukke med en stærk afslutning.

Et lille ekstra tips. Mange gange kommer spørgsmålene helt naturligt, og nogle gange passer de perfekt med det, som du som formidler måske alligevel lige skulle til at komme ind på. Så i stedet for at sige. ”Ja – det skulle jeg lige til at sige noget om”, så giv i stedet kredit til spørgeren ved at sige noget i retning af. ”Godt spørgsmål – tak for det”. Svar derefter på spørgsmålet. Så virker det som om, at du også er i stand til at improvisere og tale om det, som deltagerne synes er vigtigt.